Bilforsikring til unge – der er til at betale
Det er en stor dag for de fleste unge når kørekortet er kommet i hus, men hurtigt efter melder virkeligheden sig og lægger noget af en dæmper på entusiasmen. For det er rigtig svært at få en bil at køre i – der er til at betale – ikke så meget på grund af bilens pris, men fordi forsikring er så urimeligt dyrt for unge.
En ansvarsforsikring er måske til at få, men kaskoforsikringen er ofte helt uden for rækkevidde. Det er faktisk ikke ualmindeligt at skulle betale 1/3 af bilens nypris pr. år i kaskoforsikring hvis man er førstegangsbilist. Det er der selvfølgelig ingen der har råd til.
Hvorfor er det sådan? Jo, unge bilister har det bare med at være involveret i ulykker. Det viser statistikken med overvældende signifikans. Selvfølgelig er det ikke alle unge der kører dårligt, men som bred gruppe koster unge bare mange penge i erstatninger for forsikringsselskaberne.
Er der så overhovedet en mulighed for at få forsikring til den bil du virkelig gerne vil have? Ja, alt er ikke tabt og der er flere måder at kunne få råd til både bil og forsikring.
Køb en mikrobil med finansiering og forsikring i et
En mikrobil er en bil i klassen som inkluderer Kia Picanto, Volkswagen UP, Fiat 500 og flere andre. Det er den bedst sælgende klasse af biler i Danmark, ikke mindst på grund af prisen, som for de fleste ligger omkring 90.000 kr. Da disse biler er så populære er der også meget konkurrence og det betyder at forhandlerne ofte tilbyder meget fordelagtige vilkår på finansiering og forsikring, i mange tilfælde direkte målrettet unge.
Det kan faktisk lade sig gøre at få både kasko og ansvar for bare 5000-10000 kr om året.
Nu tænker du måske at en mikrobil ikke lige var hvad du havde i tankerne. Indrømmet, de er ikke særlig sexede og kører hverken hurtig eller med god komfort, men det er en af de få muligheder der er for at komme billigt i gang og så optjener du point imod at blive elitebilist.
Køb en brugt bil og drop kasko
Når kaskoforsikringen er så dyr som den er, så kan det være en ide helt at droppe den! I stedet for kan du købe en – meget – billig brugt bil der kun har et par år tilbage i sig. En ældre bil som dog er synet og klar til at køre kan fåes for 10.000 til 20.000 kr og til den pris kan man så vælge at acceptere risikoen for skader. Det er en kalkuleret risiko, som man må gøre op med sig selv om kan betale sig.
Sammenlign priser på nettet og forhandle
Det kan altid betale sig at forhandle om prisen – også når det gælder bilforsikring. Danske forsikringsselskaber er Europas dyreste og det er de ikke mindst fordi der i Danmark ikke rigtig er tradition for at forhandle når det gælder bank og forsikring. Men det kan og bør du gøre. En mulighed er at begynde med at udfylde en ansøgning på en af de flere ‘få 3 tilbud’ sider som er på nettet. Her får du tilbud fra flere forsikringsselskaber samtidig, men det betyder ikke at du nødvendigvis skal bruge nogle af dem. Men du kan bruge de tilbud du får til at forhandle prisen mellem flere selskaber og på den måde få presset prisen så meget som mulig. På denne side kan du læse mere om hvordan du gør dette.
Tilmeld dig sikker bilist kurser og andre tiltag
Flere selskaber har diverse ‘sikker bilist’ kurser som man tage på et par aftener. Det giver for det meste en direkte besparelse på forsikringen, så det er bestemt værd at ofre et par timer på det. Ligeledes kan selskaberne have andre kriterier du kan spørge om. Hvis du fx har en aflåst garage eller adgang til en, kan det også give en rabat.