Privatleasing slår alle rekorder
Privatleasing er et hit på det danske marked, hvor flere og flere privatpersoner vælger at lease en bil. Hvert år bliver der indgået 60.000-70.000 leasingaftaler, hvilket vidner om den store popularitet. Det anslås, at leasingaftaler i dag udgør 1/3 af det samlede bilsalg i Danmark. Det er en imponerende fremgang, som de færreste havde forudset for blot 5 år siden. Den stigende efterspørgsel kan bl.a. mærkes hos leasingselskabet, SimplyGo, som har haft stor succes med at etablere sig på leasingmarkedet.
Derfor er danskerne vilde med privatleasing
Den store popularitet vidner om, at danskerne er særdeles vilde med privatleasing. Men hvad er der så attraktivt ved at privatlease en bil? Spørger man en vilkårlig leasingtager eller leasinggiver, så vil de kunne fremhæve mange fordele.
Danskerne er først og fremmest glade for at lease, fordi man ikke skal forholde sig til begreber såsom lån og finansiering. Leaser man en bil, skal man blot have kapital til at betale for depositum og / eller udbetaling. Herefter skal man kun forholde sig til den månedlige leasingydelse. Leasingtager slipper derfor for at skulle sidde til et langt møde med en bankrådgiver, som vil stille kritiske spørgsmål og strenge krav.
Ydermere er det attraktivt at lease en bil, fordi man ikke skal bekymre sig for, hvorvidt bilen taber værdi. Værditab er en bekymring, som leasingtageren slipper for, da det kun er leasinggiver, der skal forholde sig til dette. Som regel er det ikke dig, der bliver pålagt at sælge bilen, så det er ikke afgørende for dig, hvor mange penge bilen er værd efter leasingaftalens udløb.
En helt tredje fordel er, at man altid vil kunne køre i en helt ny bil. Leaser du f.eks. en bil i tre år ad gangen, så kan du lease en helt ny bil hver tredje år. Du kommer altså aldrig til at køre i en gammel og rusten bil, da de fleste leasingbiler enten er helt nye – eller næsten nye. Har du leaset en bil i tre år, så er det meget sandsynligt, at der er blevet udviklet og produceret nye og bedre biler i mellemtiden.
Fremtiden er privatleasing – Stigende interesse for leasing af biler
Der kan ikke længere herske nogen tvivl, at fremtiden er privatleasing. I dag bliver der leaset flere personbiler end nogensinde før, og den udvikling vil næppe blive bremset de kommende år. Det er nemlig en realitet, at danskerne i stigende grad har stiftet bekendtskab med, hvilke attraktive fordele der er ved at lease en bil. Skruer man blot tiden 6-7 år tilbage, så var det de færreste privatpersoner, som valgte at lease en bil. I sin tid var det meget mere almindeligt at købe en bil, men den tid har ændret sig.
Privatleasing fik sit rigtige gennembrud d. 1. januar 2009, hvor danske leasingselskaber kunne glæde sig over en vigtig ændring i lovgivningen. Det blev nemlig bestemt, at det skulle være muligt for leasingselskaber at nøjes med at betale en forholdsvis afgift for de 36 måneder, hvor bilen befandt sig i landet. I praksis har det betydet, at danske leasingselskaber ikke længere har samme høje risiko for at brænde inde med dyre biler. Det er meget sandsynligt, at denne ændring også har medvirket til, at det er blevet billigere at privatlease en bil i Danmark.