Derfor er det vigtigt, at du skifter til vinterdæk
Der er rigtig mange danskere, der kører rundt i deres biler om vinteren uden at have skiftet til vinterdæk. Alle ved udmærket godt, hvor vigtigt det er, at man ikke kører rundt med almindelige dæk om vinteren, men på trods af dette er der alligevel mange, der ikke får skiftet til vinterdæk i god nok tid af den ene eller anden årsag – det kan være fordi, man simpelthen bare ikke orker det, eller at man glemmer det. Men det er altså ganske vigtigt, at man får skiftet til vinterdæk i tide – ellers kan det i værste fald gå grueligt galt for enten dig selv eller dine medtrafikanter.
Såfremt man bruger sin bil meget i vintermånederne, og man gerne vil være sikker på, at man sikkert kan køre i bil alle dage gennem vinteren, så er det meget vigtigt, at man får skiftet til vinterdæk i god tid. For selvom at det er fint og klart vejr, når man tager hjemmefra, kan det sagtens forekomme, at vejret pludselig skifter i løbet af dagen, og at der kommer sne og derved is på vejene, som gør, at det ikke er sikkert at køre.
Skift til vinterdæk og øg sikkerheden for dig selv og andre
Den allervigtigste grund til, at man som bilist skal skifte til vinterdæk, er naturligvis pga. sikkerheden. Det er simpelthen ikke sikkert at køre rundt i sommerdæk på isglatte veje, og du udsætter dermed både dig selv, men også andre i bilen og dine medtrafikanter for en meget stor risiko. Dette skyldes, at vinterdæk kører langt bedre på glatte veje, da de er bedre til at bremse og stoppe op end almindelig dæk ville være. Man bør derfor altid køre med vinterdæk, når der er sne, is eller regn på vejene.
Det er desuden anbefalet af FDM, at alle dækkene på din bil skal skiftes ud med nye, når dækmønsteret er slidt ned til 3 mm, da loven siger, at de må have en mønsterdybde på 1,6 mm. Sørg derfor altid for at få dette tjekket løbende, så du kører med lovlige dæk, og dermed ikke udgør en risiko i trafikken.
Kør naturligvis stadig efter forholdene
Det skal herudover også nævnes, at selvom man har skiftet til vinterdæk, kan man naturligvis ikke bare køre, som man har lyst til, når vejene er isglatte eller helt våde. Man skal selvfølgelig stadig køre efter forholdene og ikke drøne afsted, hvis du kan se, at det ikke vil være hensigtsmæssigt. Man bør derfor altid tjekke vejrforholdene, inden man kører hjemmefra og ydermere lytte til trafikmeldingerne, mens man er på farten. Endeligt kan det bestemt ikke anbefales, at man kører hjemmefra i sidste øjeblik, hvis man skal nå noget, da man derved har en tendens til at køre stærkere, end man normalt ville gøre. Kør derfor altid hjemmefra i god tid, så du har tid og overskud til at tænke dig godt om i trafikken og afpasse din hastighed ift. vejrforholdene.
Har du fået øjnene op for vinterdæks betydning? Køb vinterdæk her, og undgå at bekymre dig i vintermånederne.