Skrot bilen til ekstra god pris
Hvis du står med en gammel bil, som du føler trænger til udskiftning, kan du måske opnå en rabat ved at få bilforhandleren til at tage den gamle i bytte, når du køber en ny. Her skal du dog have tillid til forhandleren, for det er langt fra altid du opnår en rabat, der svarer til bilens værdi. Læs med og få et tips til, hvad du ellers kan gøre.
Stol ikke for meget på bilsælgeren
Bilforhandlere går i folkemunde for at være arketypen på snydepelse, og det er nok ikke helt fair. Men givet er det, at der både inden for bilbranchen og alle andre brancher findes både mere og mindre samvittighedsfulde sælgere. Og ved køb og slag er det jo altid en balancegang, for sælgers job er nu engang at gøre den bedst mulige handel for sin arbejdsgiver eller sit firma.
Der er også ganske stor forskel på, hvilke brugte biler der er mest efterspørgsel på. Eksempelvis har de stadigt stigende benzinpriser medvirket til, at eller udmærkede biler med en stor motor er sværere at sælge end mere økonomiske biler. Din bil kan måske også have en meget atypisk farve, eller der kan være andre aspekter som gør, at den ikke er så nem at omsætte hos danskerne.
Alle disse ting skal bilforhandleren naturligvis regne ind, ligesom han også skal indkalkulere en sikkerhedsmargin. Der kan jo være skjulte fejl og mangler, som han ikke lige opdager ved en hurtig gennemgang. Det kan derfor godt være hans vurdering, at bilen ikke er noget værd for ham, og at han derfor ikke ønsker at tage den i bytte. Men omvendt skal det ikke nødvendigvis tolkes sådan, at bilen ikke er noget værd. Så læs endelig videre, før du skrotter bilen,
Prøv Facebook eller auktioner
Hvis du ikke kan bytte bilen hos forhandleren, kan du i første omgang se, om du måske kan handle direkte med en privat køber. Det er efterhånden ret almindeligt at se den slags opslag på eksempelvis Facebook,og der er som regel rimelig interesse omkring det.
Lykkes det ikke, kan du overveje en egentlig bilauktion eller de forskellige salgsportaler, der efterhånden findes nogle stykker af på nettet. En egentlig bilauktion er dog en satsning, for bilen bliver solgt for højeste bud, og du risikerer, at den går til en lavere pris end du egentlig havde tænkt dig. Salgsportalerne på nettet er måske et bedre bud, for her kan du sætte en mindstepris. Både salg via auktion og portaler koster dog som regel provision og/eller salær, og det kan hurtigt æde en stor del af provenuet.
Sælg bilen til udlandet
Som privatperson er det en meget omstændelig proces, og derfor i praksis sort set aldrig noget, der finder sted. Virksomheden Bilplus i Skødstrup ved Aarhus har dog specialiseret sig i netop salg af biler til udlandet, og derfor opkøber de brugte biler til formålet. Du kan med andre ord prøve at sælge din bil online til Bilplus, eller i hvert fald forhøre om, hvad de vil byde. Det er nemlig ganske let. Udfyld en enkel formular på hjemmesiden, og du har svar i løbet af få timer. Synes du budet lyder rimeligt, vil du få pengene overført til din konto, og bilen vil blive afhentet i løbet af et par dage. Du behøver ikke foretage dig mere, da Bilplus sørger for alle afmeldinger hos både Skat og forsikringen.
Hvis heller ikke buddet fra Bilplus er tilfredsstillende, er der nok desværre ikke meget andet at gøre end at beholde bilen, og lade den køre de sidste kilometer den har i sig.