3 hurtige om kaskoforsikring
Hvis du er lidt på herrens mark, når det handler om viden omkring kaskoforsikringer, så er du langt fra alene. Rigtig mange danskere er, eller har før eller siden været i tvivl om denne type forsikring. Den er nemlig lidt kryptisk, da det langt fra altid kan betale sig at vælge den til.
Omvendt er der også mange tilfælde, hvor det er direkte økonomisk uansvarligt, hvis man fravælger den, og derfor opstår der naturligt en del forvirring herom.
Derfor får du herunder 3 gode råd, som du kan tage med dig, når du skal tage stilling til valg af forsikring af din bil.
Hvad dækker kaskoforsikringen?
En kaskoforsikring dækker skader på din egen bil. Den dækker udgifterne, hvis din bil er blevet beskadiget pga. færdselsuheld, tyveri, hærværk, brand osv. Den dækker dog ikke, hvis du selv har forvoldt skaden – f.eks. hvis du har kørt spritkørsel og er kørt galt.
Hvornår kan det betale sig med en kaskoforsikring?
En kaskoforsikring koster i gennemsnit mellem 5.000-15.000 kroner i præmie årligt. Beløbet varierer naturligvis, men disse tal er det gennemsnitlige for en almindelig dansker.
Hvis din bil er mindre værd end 20.000 kroner, så mener mange eksperter, at du bør undlade at tegne en kaskoforsikring. Dette skyldes simpelthen, at forsikringspræmien hurtigt kommer til at koste endnu mere, end hvis du blot gik ud og købte en ny brugt bil til samme pris.
Er kaskoforsikringen frivillig?
Det korte svar er ja. I modsætning til ansvarsforsikringen, som er lovpligtig, er kaskoforsikringen helt og aldeles frivillig for dig som bilejer. Det kommer sådan set bare an på, om du føler, det kan betale sig at forsikre din bil eller ej.
Der er dog mange banker og kreditinstitutter, som kræver, at du tegner en kaskoforsikring på din bil, hvis du lånt penge hos dem for at købe den. På den måde er de garanteret en eller anden form for sikkerhed.