Få den bedste kør-selv-ferie
Der er mange, der har fået øjnene op for kør-selv-ferien og alle dens fordele. Især bilentusiaster må elske denne ferietype, for hvad kan være bedre end en ferie, hvor bilen faktisk er med? Der findes mange forskellige slags kør-selv-ferier. Man kan tage på roadtrip med bilen, bagagen og intet andet. Der findes campingferier, hvor man kan spænde campingvognen på bilen eller smide teltet i bagagerummet. Der findes også den helt klassiske kør-selv-ferie, der typisk drager familien mod Sydeuropa og det dejlige klima, der findes der. Hvis du har planer om at tage på den ene eller anden form for kør-selv-ferie i år, kan du med fordel læse med her. Her får du nemlig nogle gode tips til, hvordan du får den allerbedste ferie med bilen ved din side.
Få styr på bilen
Det siger næsten sig selv; på en kør-selv-ferie er det alfa og omega, at der er styr på bilen. Dette gælder altid, men det gælder især, hvis du skal køre langt og altså dermed ikke blot har planer om at holde ferien i Danmark. Du kan med fordel lave en gennemgang af din bil, inden du drager afsted på din ferie. Det er godt for din egen sikkerhed og dine medtrafikanters sikkerhed. Desuden øger det dine chancer for, at du ikke kommer til at havne i en uheldig situation ned langs den tyske motorvej. Du kan blandt andet tjekke ting som, at dine dæk er i orden, og at dine viskere ikke er slidte. Derudover bør du være sikker på, at der ikke er problemer med hverken undervognen eller bremserne. Måske de sidstnævnte skal tjekkes ved et autoværksted – og gerne i god tid. Hvis dele eller hele din undervogn skal skiftes, kan det nemlig tage tid. Hvis det er tilfældet, har du desuden flere muligheder; blandt andet en undervogn fra Ta-Technix.
Gør køreturen behagelig
Når bilen er gennemgået og i orden, kan du begynde at overveje, hvad du kan gøre for at gøre køreturen så behagelig som muligt. Køreturen kan nemlig godt blive lang – dette gælder måske især, hvis der er små passagerer med på bagsædet. Hvis du gerne vil gøre køreturen så behagelig som mulig, kan du med fordel sørge for at medbringe nok snacks og underholdning til turen. Desuden kan det være en god ide at prioritere flere pauser undervejs frem for at nå hurtigt frem. De små pauser er en del af charmen ved kør-selv-ferien. Du kan eksempelvis tage et par overnatninger i forskellige byer på vej til den endelige destination. På den måde bliver køredagene ikke helt så lange.
Brug bilen på ferien
Når I er nået frem til destinationen, er det op til jer at få den bedste ferie. Der er stor forskel på, hvad folk synes, den bedste ferie er. Dog kan du med fordel sørge for at bruge bilen, når du er på ferie; en af de helt store fordele ved kør-selv-ferien er nemlig netop, at du har muligheden for dette. Du kan let opleve og udforske landet, du besøger eller er på tur gennem med din bil. Sæt dig ind i bilen og udforsk det, du har lyst til, eller slap af og slip alle bekymringer ved stranden; hvad du har lyst til at lave på ferien er op til dig – og det er dig, der skal have den bedste ferie.