Hvad er bedst: Leje eller køb af bil?
Der er ingen tvivl om, at det er lidt af et tveægget sværd at have egen bil. Den komfort og fleksibilitet, en bil giver, er uden tvivl noget, som alle kan se fordelen i. Men denne komfort kan let blive udlignet af de omkostninger, det medfører at skulle betale månedlige afdrag, for slet ikke at tænke på daglige driftsomkostninger samt syn og uforudsete reparationer.
Med disse overvejelser i mente er leje (eller leasing) af bil muligvis vejen frem. Adskillige firmaer tilbyder leje af bil på nettet. Men også her skal man være opmærksom på, at der er en række faldgruber, som man helst ikke skal falde i. F.eks. kan man ende med over tid at betale ligeså meget gennem sin lejeaftale, som man ville have gjort for en helt ny bil – men med det til forskel, at man rent faktisk ikke har bilen til sidst.
Det er ikke nemt at rådgive om, hvilken mulighed, der er bedst, for det afhænger af den enkeltes individuelle situation og behov. Her følger dog en række generelle fordele og ulemper ved begge, som forhåbentlig gør, at du kommer en smule tættere på at træffe den rigtige beslutning.
Fordele og ulemper ved køb af bil
- Fordel – din bil er et aktiv. Din bil anses netop som et aktiv, som har en bestemt værdi. Det betyder, at du sådan set har penge stående, som (i hvert fald i princippet) relativt nemt kan omdannes til penge.
- Fordel – du betaler til noget. Der er uden tvivl noget tilfredsstillende over at eje en bil frem for blot at leje den. Selvom der er månedlige udgifter forbundet ved begge dele, ender man nemlig ofte med en følelse af, at pengene er bedre givet ud ved et afdrag, fordi man rent faktisk betaler til noget, der er (eller bliver) ens helt eget til sidst.
- Fordel – det er let at købe bil. Selvfølgelig spiller vigtige faktorer ind såsom hvor meget, det er muligt at låne i banken, men er finansieringen først på plads, er de resterende beslutninger helt op til dig uden at skulle tænke på noget efterfølgende.
- Ulempe – en ny bil mister hurtigt værdi. Det siges, at mellem 1/3 og halvdelen af værdien på ens bil er forsvundet, så snart du kører bilen over bilforhandlerens dørtærskel og ud på gaden. Og det er jo det, der er problemet i det hele taget – for hvert år der går, er din bil et mindre og mindre aktiv.
- Ulempe – vedvarende udgifter. Som nævnt overfor bliver en bil ved med at kræve en økonomisk investering, hvad enten vi snakker til brændstof, vedligehold, forsikring, syn eller reparation.
Fordele og ulemper ved leje / leasing af bil
- Fordel – nye og pålidelige modeller. Både biler til leje og leasing er tit nyere modeller, som stadig har garantien fra fabrikken intakt. Derudover er der statistisk set færre reparationer ved disse nyere modeller.
- Fordel – nedsat finansiel omkostning på kortere sigt. Når man lejer eller leaser, betaler man et beløb up-front, der efterfølges af månedlige lejebeløb. Disse beløb er ofte lavere end det, man ville give for afdrag gennem køb.
- Ulempe – dyrt i længden. Med leje af bil skal du huske på, at du betaler til en bil, du aldrig selv kommer til at eje. Disse beløb løber op, og på et tidspunkt ender det med at give mere mening at have købt bilen.
- Ulempe – det med småt. Leje og leasing-kontrakter indeholder tit en del lovmæssige punkter, som skal overholdes på alle tidspunkter. Man er altså ikke så ”fri” som ved egen bil, og bliver disse punkter håndhævet i tilfælde af brug (uagtsomt eller med vilje), bliver det tit dyrt for lejeren.
Konklusion
Som sagt afhænger det af den enkelte situation, hvilke af disse argumenter, der vægtes højest. Men vi håber på, at disse punkter i det mindste kan hjælpe de personer på vej, der sidder i denne situation.