Gode tips til ikke at glemme dine bilnøgler
Bilnøgler er en rimelig vigtig ting, for at du kan bruge din bil. Ligesom dine husnøgler er det en essentiel genstand, som du ofte bruger hver dag. Bliver de væk, er det derfor enormt irriterende. Desværre er det også sådan, at bilnøgler ikke er særlig store, og derfor kan de have en tendens til at blive væk. Rigtig mange mennesker roder rundt med deres nøgler, og når de først bliver væk, så har man et problem.
Det passer nemlig altid utrolig dårligt, når ens bilnøgler forsvinder – man er altid på vej ud ad døren, skal nå noget eller har tre utålmodige børn, som venter på, at man skal køre dem i skole eller til sport.
Forskellige typer af autonøgler
Autonøgler er en overordnet betegnelse for alle de forskellige typer af bilnøgler – for ja, der findes faktisk en del forskellige. Har man haft bil i mange år, så har man helt sikkert været den heldige ejer af de lidt mere gammeldags nøgler med centrallås. Her er det en reel nøgle, ligesom den, man putter i døren, som der er tale om.
Der er ikke så mange nye biler, som har en nøgle med centrallås. Her er der derimod tale om en nøgle med en elektronisk funktion, hvor man låser bilen op med et tryk på en lille fjernbetjening. Nogle gange er der en supplerende nøgle til at starte bilen, og nogle gange er det den samme fjernbetjening, som skal være i bilen, for at den kan starte.
Alle bilnøgler kan blive væk
Det spiller egentlig ikke så stor en rolle, hvorvidt ens nøgle er elektrisk eller manuel, for alle typer af bilnøgler er små og kan blive væk. Og lige meget hvad, så kan det skabe en masse problemer. Netop derfor er det vigtigt at lægge nogle strategier for, hvordan man opbevarer bilnøglen på en måde, så den ikke så let bliver væk.
En måde er altid at sørge for at have en fast plads, hvor man lægger nøglen. Dette er nemmere sagt end gjort, for bare fordi nøglen har en fast plads, så er det jo langtfra sikkert, at man husker at placere den der, når man har brugt den. Det er derfor noget, som kræver tålmodighed, fordi handlingen skal blive til en vane. Når den så rent faktisk bliver til en vane, så kan det spare en for mange omgange af søgninger.
En anden måde er at købe sig fra problemet. Der findes en række elektroniske gadgets, som kan hjælpe med at finde bortfundne nøgler. For eksempel en lille alarm, som man kan sætte i nøgleringen, og som laver larm – for eksempel når man klapper eller ringer den op via ens smartphone.
Pas på dine autonøgler
Det er vigtigt, at du passer godt på dine bilnøgler. For det kan være rigtig dyrt at skulle have lavet nye, og det er højst sandsynligt nødvendigt, hvis nøglerne bare ikke kan genfindes. Tænk derfor over taktikker, som vil virke for dig – så sparer du både tid og penge.