Bliv klogere på køb af brugte biler og reklamationsret

Der kan være mange spørgsmål, der melder sig, hvis du som køber skal ud og se på brugte biler. Det at købe en brugt bil er en taktik, som rigtig mange danskere benytter sig af. Det gør vi blandt, fordi afgifter er så høje på biler herhjemme, hvilket betyder, at nye biler er meget dyre.Nogle kører således til Tyskland og køber en bil for at spare penge, men brugte biler er uden tvivl et kæmpe hit herhjemme. Især bilen, som ikke er mange år gammel, er vi glade for at købe. Man kan nemlig opnå en ganske stor besparelse på bilen, selvom den ikke har kørt mange kilometer. Men hvad skal man være opmærksom på, når man køber en brugt bil hos en bilforhandler, når det kommer til reklamation med henblik på bilens eventuelle fejl og mangler? Det kigger vi nærmere på her.

 

Hvad dækker reklamationsretten over?

Når du køber en brugt bil, kan du først og fremmest ikke forvente, at reklamationsretten indebærer det slid, som i forvejen er forventeligt og almindeligt ved kørsel. Men hvad er så dækket af denne ret til at reklamere? Dette vurderes i forhold til alderen på bilen, købsprisen og den stand og markedsføring, som bilen blev solgt på baggrund af. Dette betyder eksempelvis, at beskrivelsen af bilen i en potentiel annonce også gør sig gældende. Har du således købt en bil, som blev beskrevet som ”nysynet, i super stand og uden tidligere problemer”, så står du i en væsentligt anden situation, end hvis du har købt en bil beskrevet som ”slidt, problemer med gearkassen, men i stand til at køre”. Fejl og mangler, som tydeligt står beskrevet i en annonce for bilen, kan du således heller ikke reklamere over. Står det direkte i annoncen, at bremserne snart skal skiftes, så kan du naturligvis ikke reklamere over dette, og regningen er dermed din og ikke sælgers.

 

Købeloven for brugte biler indebærer 2 års reklamation

Hvis du besøger en forhandler, så er sælgeren altid pålagt 24 måneders reklamationsret. Det betyder ofte, at brugte biler hos en forhandler bliver en smule dyrere. Det betyder dog også, at din sikkerhed som køber bliver højnet, fordi du altid vil kunne gøre brug af denne reklamationsret ved eventuelle fejl og mangler. Men hvordan vælger du en forhandler, som du ikke får problemer med?

 

Først og fremmest gælder det om at vælge en pålidelig bilforhandler, som accepterer at følge købelovens paragraffer om reklamation. Det faktum, at forhandleren nævner dette på hjemmesiden, er altid et godt tegn, da du ved, at det er en del af deres forhold til dig. Har du købt en brugt bil, og ønsker du at reklamere hos en modvillig forhandler, så må du klage til Ankenævnet. Dette nævn er til for din sikkerhed og bør benyttes, hvis du og sælger ikke kan blive enige om, om der er fejl eller mangler på den brugte bil.

 

5 hurtige til, når du køber brugt bil

  • Hvis du køber en brugt bil, så er din retssikkerhed højst, når du handler ved en forhandler frem for en privat.
  • Det er altid en god idé at tjekke medfølgende papirer, heriblandt registreringsattest, servicehæfte og eventuelle synsrapporter.
  • Det er altid en god idé, at købe en bil med brugtbilsattest eller få den testet hos en uvildig fagmand. Husk, at risikoen for store udgifter bør opvejes med prisen på en simpel brugtbilstest, som du selv betaler.
  • Undersøg, om bilen er i ”Bilbogen” – et landsdækkende register med information om eventuelle tingslyste ejendomsforbehold, pant eller lignende.
  • Husk altid at skrive aftaler med sælger ned, inden der bliver skrevet under på de endelige dokumenter.

Leave a Comment